Danmarks Tekniske Universitet er Danmarks største og førende forskningsmiljø inden for uddannelse af ingeniører og teknisk videnskabelig forskning. DTU har pr. 1. oktober 2010 indskrevet 1186 ph.d.-studerende fordelt på 19 ph.d.-skoler. Det er en særlig målsætning, at ph.d.-uddannelsen gennemføres i et internationalt perspektiv, og at DTU uddanner forskere på højeste internationalt niveau.
DTU lægger vægt på et attraktivt studie- og forskningsmiljø for de ph.d.-studerende.