|  |
De studerende bag DTU's økobil har nået deres målsætning om at slå deres egen verdensrekord ved Shell Eco-marathon i Holland. Det skete i tredje forsøg ud af seks mulige.
Studerende placerer DTU som landets bedste ingeniørarbejdsplads i en imageanalyse, der er foretaget af Mediehuset Ingeniøren.
17. maj klipper uddannelsesminister Morten Østergaard snoren over og indvier officielt det nye institut DTU Compute. Instituttet bliver Danmarks største inden for matematik og computer science og det første transparente forsknings- og læringshus i landet. Danmark - og resten af verden - er på vej ind i det digitale samfund, og DTU Compute skal være med til at hjælpe os til at forstå og skabe den nye verden.
I 2010 blev virksomheden, Abeo A/S, etableret på baggrund af en ny let betonteknologi opfundet af professor Kristian Hertz fra DTU. Virksomheden er nu blevet nomineret til den fornemme pris som ’Europas bedste universitets spin-out’. Vinderen kåres i Bruxelles d. 4. juni.
En matematisk model fra DTU viser, at Danmark får en niendeplads ved lørdagens finale, og at Aserbajdsjan igen løber med sejren.
DTU Compute har udviklet et søgeværktøj, der kan hjælpe læger med at pejle sig ind på den rette diagnose hos patienter med sjældne sygdomme.
På syv af elleve forskningsområder går DTU frem i den nye QS World University Ranking.
Foråret er over os, og alle de grønne planter i naturen begynder at spire. Trenden er, at danskerne skal ud i naturen og plukke planter og bær, fordi de er sunde. Men det er ikke altid tilfældet. Flere planter og bær kan forveksles med giftige planter eller skal tilberedes, før de er ufarlige at spise. Hør mere på DTU Fødevareinstituttets seminar den 16. maj.
Hvor meget energi en vindmølle kan producere, afhænger af, hvor møllen er placeret. Et nyt software-program fra DTU Vindenergi gør det let at lave meget avancerede beregninger af vindforhold.
Endnu en vigtig brik er føjet til kampen i Danmarks ambition om den grønne omstilling med etableringen af et nyt grønt iværksætterhus. For første gang samles konkrete servicer, som støtter udviklingen af grønne iværksættere, og som også arbejder målrettet for, at disse udvikler sig til succesfulde danske virksomheder.
Chassis og fælge er støbt i kulfiber. Rattet er printet på 3D-printere hos DTU. Bremsesystemet opsamler bremseenergi, der genbruges og hjælper til med at accelerere bilen. Og så er bilen blevet knaldrød. Den nye økobil fra DTU Roadrunners blev præsenteret for pressen, DTU-studerende og medarbejdere i dag. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim var med for tiende gang.
Rektor Anders Bjarklevs tale ved årsfesten på Danmarks Tekniske Universitet fredag d. 3. maj 2013.
Vejrguderne var nådige da DTU torsdag d. 2. maj åbnede dørene til Forskningens Døgn, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Helt fra morgenstunden strømmede det ind med nysgerrige unge mennesker og andre interesserede, der kom for at se alle de spændende, skæve og finurlige ting, som forskerne viste frem. Da arrangementet i Lyngby sluttede kl. 20.00, havde godt 1.200 havde lagt turen forbi DTU Campi i Lyngby og Roskilde.
To guldmedaljer, to nye æresdoktorer, to priser til bedste underviser. Klapsalverne bragede løs over de stolte prismodtagere og gjorde DTU’s traditionelle årsfest til en festlig begivenhed.
Der er store forskelle på, hvor mange grøntsager danskerne spiser. DTU Fødevareinstituttet har forsket sig frem til præcise tal på det, vi putter i munden.
Danmarks Tekniske Universitet har med virkning fra 1. juni 2013 ansat Lars Dyreborg Christoffersen som ny direktør for Center for Diplomingeniøruddannelse på DTU Ballerup Campus. Lars Dyreborg Christoffersen kommer fra en stilling som udviklingschef i rådgivningsvirksomheden Alectia.
Bunkerne af affald i gaderne kan blive mindre takket være DTU-studerende og deres idé om en affaldsbeholder til engangsbrug. En 2. plads for god innovation har øget interessen for produktet, som er godt på vej til at blive virkelighed.
Under overværelse af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim præsenterer Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og studerende fra DTU Roadrunners årets bud på en vinderbil ved Shell Eco-marathon 2013.
Finalen i konkurrencen Unge Forskere blev i år afholdt på DTU, og der var både glædestårer, royale klapsalver fra H.K.H. Prins Joakim og opmuntringer til at forfølge forskerdrømmene til de mange talentfulde deltagere.
DTU’s repræsentantskab har udpeget cand.polyt, lic. techn. Sigrun Hjelmquist som medlem af universitetets bestyrelse pr. 1. maj 2013 og indtil 31. december 2016.
DTU Scienseshow blev nummer tre i den årlige dyst mellem shows fra universiteterne i København, Aarhus og Aalborg samt DTU. Dysten fandt sted 19. til 21. april og bestod af to afdelinger, showkonkurrencen og byggekonkurrencen, hvoraf DTU’s Scienceshow vandt sidstnævnte.
Tre studerende på DTU er blevet nomineret til Innovationsprisen 2013 for deres idé, DropBucket, som er en affaldsbeholder, der skal hjælpe til med at nedbringe mængderne af affald i gaderne efter koncerter, arrangementer og events.
Fredag den 19. april besøgte minister for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling i det grønlandske selvstyre, Nick Nielsen, DTU. Ministeren blev modtaget af DTU’s rektor Anders Bjarklev og dekan Martin Vigild, og han blev præsenteret for en række af de aktiviteter på DTU, der har relevans for det grønlandske samfund.
DTU koordinerer et stort internationalt forskningssamarbejde om at få produktionen af lattergas – en af de mest potente drivhusgasser – under kontrol. Den lattergas, der stiger op i atmosfæren, stammer i høj grad fra omsætningen af store mængder af kvælstof på kunstigt gødede marker, og også rensningsanlæggene er en væsentlig kilde til den skadelige lattergasudledning. Derfor har projektet fokus på at udvikle metoder til at styre og minimere udledningen af lattergas fra rensningsanlæg.
Når startskuddet til Forskningens Døgn 2013 lyder d. 2. maj, åbner DTU for første gang dørene op til et begivenhedsrigt arrangement, hvor der vil være rig mulighed for at få en fantastisk oplevelse, med alt fra fiktive gerningssteder til eksploderende kemiske reaktioner, live-obduktion af døde dyr, oplevelser i det lyddøde rum og en hel bunke andre spændende, skæve og overraskende ting fra ingeniørvidenskabens verden.
At tage en uddannelse som civilingeniør er giver de bedste muligheder for at få succes i erhvervslivet, viser en analyse.
Det kræver nogle meget store regnestykker at sætte tal på, om et køleskab er bæredygtigt. Og den øvelse er DTU internationalt førende i.
Industriens Fond, Dansk Industri, Grønlands Arbejdsgiverforening og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er gået sammen om at styrke og støtte danske og grønlandske virksomheder, som i partnerskab vil byde ind på udvindingsopgaver i Grønland.
Nina Overgaard Therkildsen fra DTU Aqua vinder pris for sit ph.d.-projekt om evolution, klimaforandringer og torsk.
DTU cementerer sin position som verdens 45. bedste universitet på den netop offentliggjorte rangliste fra Leiden Ranking. Dermed fastholder universitet sin placering i top 50 i verden.
Nye forskningsresultater afdækker, at små børn har en udviklet bevidsthed, der fungerer på samme måde som voksnes.
Selv om de fleste europæiske lande har noget af det sikreste drikkevand i verden, er forurenet drikkevand stadig årsag til sygdomsudbrud. Et nyt europæisk projekt – Aquavalens – har fået 67 millioner kroner fra EU til at udvikle og implementere billigere og hurtigere metoder til at påvise sygdomsfremkaldende organismer i drikkevand, inden de gør mennesker syge. DTU Fødevareinstituttet og DTU Miljø er partnere i projektet, som bliver ledet af East Anglia Universitetet i Storbritannien.
Elektroingeniørernes forening fejrede tirsdag 100 års jubilæum og uddelte tre Elektropriser samt ti kandidatpriser.
Hvor meget vejer et gennemsnitligt æble, og hvor stort er svindet, når du steger en skinkeschnitzel? Et nyt opslagsværk fra DTU Fødevareinstituttet til madprofessionelle skal hjælpe med at sikre, at maden lever op til de officielle anbefalinger ved at angive mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarerne.
I de kommende år vil to af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV, blive bygget i Lund. Faciliteterne giver helt nye muligheder for materialeundersøgelser, der kan komme danske virksomheder til gavn. Det kan for eksempel være inden for områder som fødevaresektoren, medicinalindustriens anvendelse af enzymer og proteiner, energi- og miljøsektorens udvikling af brændselsceller og test af konstruktioner og materialer.
DTU Space står bag teknologier til en mission, som NASA netop har udvalgt til gennemførelse. Missionen skal afsløre fysikken bag neutronstjerner og demonstrere en banebrydende ny teknologi til at navigere i det ydre rum.
Klonede grise er ofte lige så forskellige som naturligt avlede grise, viser forskning ved DTU Veterinærinstituttet. Forskere skal derfor være påpasselige, når de bruger klonede dyr i deres forsøg
Industri og forbrugere er for alvor begyndt at interessere sig for fødevarer beriget med omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie. Det er dog en udfordring, at fedtsyrerne kan harskne og give en ubehagelig afsmag i fødevaren. Anna Frisenfeldt Horn fra DTU Fødevareinstituttet har i sit ph.d.-projekt forsket i faktorer med betydning for harskningen.
Hvis man vil spise grønlandsk torsk med grøn samvittighed, er det ikke lige meget, om man sætter tænderne i en fisk, som har startet livet i en fjord, eller i en, som kom til verden i havet. For mens der er blevet flere fisk i fjordene de seneste år, er torsk, som er gydt i havet, stadig presset. Hidtil har det ikke været muligt at afgøre med sikkerhed, om en fisk tilhører en sårbar eller en stabil bestand, men det har moderne genteknologi og en gruppe forskere fra DTU Aqua rådet bod på.
DTU Space har etableret en ny afdeling for Geomagnetisme, der skal bruge målinger af jordens magnetfelt til at blive klogere på Jordens indre og dens vekselvirkning med omgivelserne.
Med en bevilling fra den Danske Forskningsfond kan DTU de næste fem år forske i bl.a. knoglesygdomme, hjertekarsygdomme og fibrose.
Langt under halvdelen af dem, der tror, de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt. Det viser ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet.
I en ny rapport peger DTU Transport på letbaner og superbusser som løsning på københavnske trængselsproblemer.
Udstillingen ’Developing Technical University of Denmark’ giver overblikket over DTU’s byggeprojekter 2010-2022 på DTU Lyngby Campus. Udstillingen kan opleves på DTU Bibliotek i Lyngby i april 2013.
Forskere fra DTU Fysik har udviklet en målemetode, der kan blive et vigtigt redskab i arbejdet med plasmafusionsreaktorer. Teknologien er dog endnu nogle år fra at være flyvefærdig.
Sensorer og software skal få fremtidens rør-netværk til selv at forudsige lækager. Tre DTU-studerende modtog i fredags en Grundfos-pris for ideen.
Akrylamid dannes, når kulhydratrige fødevarer varmes op. Et nyt litteraturstudie fra DTU Fødevareinstituttet peger i retning af, at stoffet er kræftfremkaldende.
Aske som stammer fra forgasset halm og træflis indeholder værdifulde næringsstoffer og kulstof, som kan være med til at sikre jordens frugtbarhed og dermed fødevareproduktion til gavn og glæde for fremtidige generationer. I dag mødes forskere fra DTU med H.K.H. Kronprins Frederik og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard på Bregentved Gods for at sætte fokus på, hvordan vi bl.a. med disse nye teknologier kan skære ned på udledningen af CO2. Hovedspørgsmålet er hvorledes vi kan opnå større synergi mellem fremtidens energi- og fødevaresystemer.
Forskere fra DTU Space står bag rumteleskop, der har afsløret, at universet er ældre, anderledes opbygget og mere udfordrende end hidtil antaget.
En ny undersøgelse fra DTU Transport viser, at en konkret køretøjsforbedring - elektronisk stabilitetskontrol (ESC) - reducerer risikoen for eneuheld med omkring 34 %. Undersøgelsen er offentliggjort i en rapport, der også henviser til tidligere resultater fra DTU Transport vedrørende betydningen af bilens alder og dermed sikkerhedsniveau for alvorligheden af uheld.
Den 20. og 21. marts holdes årets DSE Messe Lyngby på DTU. I år venter mere end 130 virksomheder på besøg af studerende, som leder efter et samarbejdsprojekt til deres bachelor- eller kandidatprojekt eller et firma, som kunne have brug for netop deres kompetencer.
Læs mere om messen på De Studerendes Erhvervskontakts hjemmeside
Scion DTU holder den 20. marts et arrangement om, hvordan et net af danske cleantech test- og demonstrationsfaciliteter kan være med til at bane vejen for det fossilfrie Danmark.
Hidtil har det været næsten umuligt at lave ost af kamelmælk, men det problem er DTU nu med til at løse.
Formanden for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso har offentliggjort oprettelsen af et ‘Science and Technology Advisory Council’, hvor professor Søren Molin fra DTU Systembiologi er udpeget som medlem sammen med en række andre fremtrædende europæiske forskere.
Er du snart bachelor, så kom til informationsdag den 22. marts og hør mere om DTU's 28 forskellige kandidatretninger.
Det Strategiske Forskningsråd uddelte i mandags to priser, der begge gik til forskere fra DTU.
En lille optisk sensor vil snart kunne erstatte dyre manuelle laboratorieprøver, når man leder efter parasitter i drikkevand. DTU's ekspertise i parasitologi har været afgørende for, at teknologien er blevet en realitet.
Farvning med et selvlysende stof og en nanochip der strækker DNA’et ud i sin fulde længde, er grundstenene i en ny metode udviklet af DTU Nanotech i samarbejde med Oxford University. Teknologien kan se på meget længere stykker af DNA, end man tidligere har kunnet, og kan være med til at kortlægge variationer i det menneskelige genom helt ned på enkeltcelle niveau. Noget der kan vise sig relevant i kræftforskningen.
Danske skolebørns frokost indeholder for lidt fisk, grønt og kostfibre, og de dropper rugbrødsmadderne og spiser hvedebrød og fastfood i stedet. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges kostvaner, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen. Rapporten om undersøgelsen kan bruges som opslagsværk for fagfolk og som oplæg til, hvordan børn og unges kostvaner generelt kommer nærmere anbefalingerne for en sund kost.
Torsdag slog DTU dørene op i både Lyngby og Ballerup og lokkede kommende ingeniørstuderende ind i tusindtal.
Ph.d. Sandra Breum Andersen har netop fået doneret 688.563,- kr. fra Lundbeckfonden til et forskningsprojekt hos DTU Systembiologi, der skal undersøge, hvordan bakteriesamfund fungerer.
DTU’s Georg Gearløse har nu fået endnu bedre muligheder for at få afløb for deres urolige fingre og mange idéer. DTU Innovatorium blev fredag åbnet for de studerende, der dermed har fået et helt nyt innovationsværksted. Her bliver der stillet værkstedsfaciliteter til rådighed for de studerende, der også kan få rådgivning om start af egen virksomhed.
Et ph.d.-studie ved DTU Veterinærinstituttet viser, at råmælk fra køer har en mere positiv virkning på for tidligt fødte grises tarme end modermælkserstatning og kan forhindre udviklingen af en frygtet tarmsygdom. På sigt kan studiet danne grundlag for at bruge råmælk fra køer til for tidligt fødte børn.
DTU’s uddannelser giver dimittenderne de kompetencer, der er behov for på arbejdsmarkedet. Det oplever både de nyuddannede ingeniører og deres arbejdsgivere.
Fremtidens forskning var på dagsordenen, da en fuld sal med repræsentanter fra universitetsverden, erhvervslivet og ministerier og styrelser, d. 27. februar var samlet på Christiansborg. DTU’s rektor, Anders Bjarklev, havde det første indlæg, som handlede om universiteternes rolle og pligt til at skabe vækst i samfundet og udfordringerne ved samarbejdet mellem virksomhed og universitet.
2000 skaller udstyret med mini-brobizzer har vist, at fisk ved at flytte sig fra et levested til et andet kan undgå at blive spist. Overraskende mange af de mærkede skaller forlod den sø, hvor de var forholdsvis sikre på at finde mad, og begav sig ud i vandløb, hvor de risikerede at sulte. Forklaringen fandt forskerne i en nærliggende skarvkoloni, som tog for sig af de små fisk, der blev i søen.
DTU Fødevareinstituttet er den 27. og 28. februar 2013 vært for et internationalt møde med 170 deltagere fra hele verden om global sygdomsbekæmpelse under initiativet kaldet Global Microbial Identifier. Initiativet er baseret på revolutionerende ny teknologi, som kan skabe den største ændring i bekæmpelse af infektioner siden opdagelsen af penicillinen.
Med DTU Fablabs 16 3D-printere kan de studerende gøre sig til dygtigere innovatører.
En forsker ved DTU Fotonik har for nyligt afleveret anmeldelse af opfindelse nummer 1000 i rækken af opfindelser, som er indgivet af forskere på DTU.
DTU har gennem de seneste år markeret sig som Danmarks mest patent-aktive universitet med 147 anmeldelser af opfindelser alene i 2012, hvilket var en markant stigning på næsten 50 % i forhold til 2011.
Luften var fyldt med konstruktive spørgsmål, da politikere og studerende mødtes på DTU.
DTU er trådt ind i kredsen af førende universiteter, der udbyder kurser via onlineplatformen Coursera, der udbyder gratis kurser på internettet. Onsdag 20. februar tilsluttede endnu en række nye universiteter sig Coursera, og dermed er det samlede antal af universiteter, som udbyder kurser via Coursera, oppe på 62.
Med snesevis af millioner kroner i ryggen går forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU sammen om at bringe verdens stærkeste materiale, grafén, fra laboratorierne ud i virkeligheden.
DTU Veterinærinstituttet har fundet rævens dværgbændelorm - Echinococcus multilocularis i fire ræve fra området omkring Højer i Sønderjylland. Parasitten kan smitte til kæledyr og mennesker.
Villum Fonden har bevilget 3.000.000 kr. til Velux Visiting Professor Programme for perioden 2013-2014 på DTU.
Den 20. marts 2013 holder DTU Institut for Fotonik en konference om lys og specielt brugen af lys i sygehusbyggeriet. På konferencen kan man blandt andet høre om, hvilke muligheder moderne LED-teknologi giver, ikke kun for at spare energi, men også for at bruge lyset aktivt i helbredelsesprocessen.
Fluenet for ventilationen til kyllingehuse kan reducere forekomsten af den sygdomsfremkaldende bakterie campylobacter i kyllingeflokke med trefjerdedele i sommerhalvåret. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som netop er offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Emerging Infectious Diseases.
En ny europæisk platform for lægemiddeludvikling har netop set dagens lys. DTU Kemi er med i samarbejdet, der skal gøre lægemiddelforskningen mere bæredygtig og succesfuld gennem en fælles europæisk screeningsplatform med tilhørende stofbibliotek.
I en bøgeskov ved Sorø har DTU-forskere siden 1996 registreret træernes optag og afgivelse af kulstof. Dataserien er blandt verdens længste, og giver nyttig viden om skovens rolle i forhold til drivhuseffekten.
Forskere på DTU Fotonik har udarbejdet en positivliste for LED-pærer, der kan guide forbrugere, når halogen- og glødepærer skal erstattes af LED-pærer. Forskningsgruppen har netop modtaget en prestigefyldt pris for dens arbejde.
I dag modtager professor Ulrik Lund Andersen, DTU Fysik, en af Uddannelsesministeriets fem EliteForsk-priser på Glyptoteket i København. Han modtager prisen som en anerkendelse af sit arbejde med kvanteoptik.
Landstrafikmodellen, som netop nu testes af Transportministeriet og relevante styrelser, kan give politikerne svar på, hvilke trafik- og transportmæssige konsekvenser, nye infrastrukturprojekter får.
På Sjælland er en række af verdens førende bioteknologiske producenter samt to danske universiteter gået sammen i et nyt udviklingssamarbejde, BIOPRO. Samarbejdet, som er ledet af innovationsmiljøet og udviklingsselskabet CAT, vil have fokus på at optimere, udvikle og skabe fremtidens bæredygtige processer, så vi kan beholde produktionsarbejdspladserne i Danmark.
DTU-studerende kan modtage undervisning i flere nye undervisningslokaler, der i disse uger tages i brug i Lyngby. Lokalerne er udstyret med avanceret av-udstyr, der gør det muligt at modtage undervisning over internettet.
Startup Spirits er navnet på et nyt computerspil, som udviklerne selv kalder for et ’Entrepreneurship edutainment game’. Spillet henvender sig primært til de studerende på de danske universiteter DTU, CBS og KU, som ikke i forvejen tænker og føler sig entreprenante. På en sjov og social måde skal spillet være med til at øge opmærksomheden om, hvad det vil sige at være iværksætter, og forhåbentlig få flere til at turde kaste sig ud i det.
DTU Space er en del af rumforskningens verdenselite. Nu fremviser instituttet sit arbejde i en udstilling og fem foredrag på DTU’s bibliotek.
Fremtidens energisystemer skal ikke bare være klimavenlige. Bæredygtige energisystemer rummer også potentialet til ny, grøn økonomisk vækst. DTU's årlige internationale energikonferende sætter fokus på energiforskningens rolle.
DTU Veterinærinstituttet har taget patent på en vaccine mod paratuberkulose, som er blevet testet i kvæg med stor succes.
170 spændte unge mennesker, der alle står overfor at skulle tage hul på et nyt kapitel i deres liv, var i denne uge mødt op på DTU Diplom i Ballerup (tidl. IHK) for at deltage i introugen for nye diplomingeniørstuderende. På DTU’s campus i Lyngby var 131 nye ansigter tilsvarende mødt op. Og begge steder blev der onsdag d. 30. januar budt hjerteligt velkommen og introduktionen til studierne kunne begynde.
Mandag d. 28. januar besøgte Danmarks Miljøminister, Ida Auken, DTU’s campus i Roskilde. Sammen med Roskilde Kommunes Borgmester, Joy Mogensen, og ministeren drøftede DTU’s rektor Anders Bjarklev planerne for opførelsen af en forskerpark, som skal placeres umiddelbart overfor universitetet og de cleantech- eksperter, der arbejder her.
EU Kommissionen har netop udvalgt to projekter, til at være såkaldte 'Future and Emerging Technologies', FET, Flagships. De to projekter har hver et budget på over en milliard euro, svarende til omkring syv en halv milliard kroner over ti år. DTU er med i begge projekter.
Professor Torsten Dau skal lede et nyt forskningscenter for høre- og talevidenskab på Centre of Applied Hearing Research (CAHR) på DTU Elektro. Centret hedder Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences og vil ansætte adskillige forskere, gæsteprofessorer, postdoc’er og ph.d.-studerende.
Det sidste år har specialestuderende ved DTU Systembiologi, Christian Simon, tilbragt på Harvard Medical School i Boston. Her har han har arbejdet med at etablere en database, som samler al den tilgængelige viden, der findes om de forskellige influenzastammer. Opholdet er bl.a. muliggjort af et Novo Scholarship, som han modtog i 2012.
Torsdag den 24. januar blev vinderne af iværksætterkonkurrencen Venture Cup Idea Competition fundet. DTU-studerende deltog i seks af de 20 finalehold fordelt på alle fem kategorier og vandt i kategorien Mobile and Web. Vinderprojektet QuickInspect har udviklet ny software til iPad, der kan gøre bygningsinspektion både nemmere og mere effektiv.
Fiskeolier til mennesker skal være lavet af friske fisk, de gennemgår en produktionsproces, som gør olien fri for mikroorganismer, og de har sundhedsgavnlige effekter. DTU Fødevareinstituttet svarer i et fagligt notat og udsendelser i Danskernes Akademi på de spørgsmål, DR's program Kontant har rejst om produktion og kvalitet af fiskeolier på det danske marked.
Fiskere, forvaltere og forskere fra Danmark, Sverige og Norge går sammen om at udvikle fremtidens jomfruhummerfiskeri i Skagerrak og Kattegat.
Der har over de sidste tre år været udbudt et stigende antal ph.d.-stillinger på DTU som et led i den politiske satsning, der har været fra både universitetets og regeringens side.
H2Ocean er navnet på et stort EU-projekt, som skal give et bud på, hvordan man kan designe flydende havplatforme, hvorfra der kan høstes bæredygtig energi. FCH Test Center, DTU’s testcenter for brændselsceller og brintteknologi, bidrager med ekspertise inden for elektrolyse, som bruges til omdannelse af vind- og bølgeenergi til brint. Og testcenteret er den 23.-24. januar vært for et projektmøde for 16 deltagende institutioner fra syv nationer.
DTU havde fredag 18. januar besøg af Sydafrikas undervisningsminister, Dr. Blade Nzimande.
DTU har i 2012 haft en stigning i antallet af færdiguddannede ingeniører på hele 32 procent.
DTU Elektros forskningsskanner SARUS er den største af sin art i verden og det eneste instrument, der kan vise blodets bevægelser i 3D.
Når grise får stoffet L-lysin i deres foder, dannes der mindre kvælstof i gyllen, og det kommer marker og vandmiljø til gode.
Mange danskere er optaget af, hvorfor mange børn og unge er overvægtige. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem højt indtag af tomme kalorier og fastfood og antallet af overvægtige børn og unge. Det fremgår af en populærvidenskabelig artikel fra DTU Fødevareinstituttet, som beskriver de mest betydningsfulde faktorer, der har indflydelse på børn og unges overvægt.
Det Frie Forskningsråd har netop uddelt bevillinger til 40 unge, talentfulde forskere fra forskerkarriereprogrammet Sapere Aude. Otte modtagere kommer fra DTU.
En parasitsensor kan potentielt sikre rent drikkevand til millioner af mennesker verden over. Teknologien er udviklet i et Højteknologifond-projekt og er et samarbejde mellem Grundfos, Unisensor, Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
VILLUM FONDEN uddeler i år i alt 93 millioner kr. til 19 yngre forskere. Det er anden gang VILLUM FONDEN uddeler penge til yngre lektorer og postdoc’er på landets universiteter for at sætte fart i deres forskningskarriere.
Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørhøjskolen i København er fusioneret per 1. januar 2013. Dermed er DTU Danmarks største udbyder af diplomingeniøruddannelsen, og målet er klart: DTU vil uddanne fremtidens diplomingeniører, som skal sikre dansk konkurrencekraft og skabe arbejdspladser i erhvervslivet.
Med hjælp fra en kraftig vindmaskine og 16 testcyklister vil to diplomingeniørstuderende hjælpe byplanlæggerne med at give cyklismen bedre vilkår i byerne.
To specialestuderende fra henholdsvis DTU Nanotech og DTU Systembiologi har modtaget det flotte Novo Scholarship, så de kan koncentrere sig om deres specialer uden at skulle bekymre sig om penge.
Folketingets Finansudvalg har givet tilladelse til investeringerne i den første etape af byggeriet til Life Science & Bioengineering på DTU Lyngby Campus.
Når boligen eller klasselokalet angribes af skimmelsvamp, kan det få alvorlige konsekvenser både sundhedsmæssigt og økonomisk. Forskere ved DTU Systembiologi og DTU Byg er ved at undersøge nye muligheder for at forebygge og bekæmpe skimmelsvamp. Projektet er støttet af Villum Fonden med 6,3 mio. kr.
I disse dage afprøves en lovende ny teknologi, der gør det muligt at reducere opførelsestiden af motorvejsbroer fra måneder til en enkelt weekend. Teknologien bygger på en DTU-forskers opfindelse af superlette konstruktioner, der både er lettere, billigere og mere miljøvenlige end de traditionelle.
Med det avancerede høreapparat Cochlear Implant kan døve komme til at høre. Men operationen kan i værste fald medføre nerveskader, ansigtslammelser og meningitis, og den risiko vil forskere nu forsøge at mindske gennem et EU-støttet forskningsprojekt.
Under klimaforhandlingerne har alle verdens lande afgivet et løfte om, at gennemsnitstemperaturen på kloden højest må stige med to grader. Spørgsmålet er, hvor langt vi er fra at opfylde det mål.
Professor Sang Yup Lee giver en gæsteforelæsning på DTU i Lyngby fredag den 12. oktober fra kl. 14-16.
Professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø Hans-Jørgen Albrechtsen er blevet tildelt Grundfosprisen 2012 for sin forskning i vandkvaliteten i grund- og drikkevand.
Næsten halvdelen af prøverne fra importeret kyllingekød indeholder ESBL-bakterier, og niveauet er for første gang næsten lige så højt i det danske kyllingekød. Derimod er forekomsten i danske svin faldet markant, siden landbruget stoppede med at bruge cefalosporiner til svin. Det viser tal fra årets DANMAP-rapport 2011. ESBL-bakterier er resistente overfor antibiotika, der er kritisk vigtige i behandlingen af livstruende infektioner hos mennesker.
Den internationale konkurrence Solar Decathlon Europe 2012 åbner 13. september i Madrid. DTU-studerende deltager i konkurrencen sammen med studerende fra 15 lande og fire kontinenter. Afgørelsen falder 29. september.
”Regeringen vil på trods af de snævre rammer for udviklingen i statens udgifter fastholde bevillingerne til uddannelse, forskning og innovation. Det er et klogt og fremsynet valg,” siger DTU’s rektor, Anders Bjarklev, i en kommentar til regeringens forslag til finanslov for 2013.
Teknisk forskning kræver energi – masser af energi. Derfor sørger DTU's bæredygtighedskoordinator for, at universitetet bruger sin egen viden om energibesparelser.
|
|
 |
|